EjendomVelkommen til WehnerOnline 

Vi har specialiseret os i administration af Ejerforeninger og Andelsboligforeninger  primært i Sydvestjylland med Esbjerg Storkommune som vort kerneområde. For at symbolisere dette har vi placeret billeder af  forskellige markante bygninger m.v. fra regionen rundt omkring på vores hjemmeside.

I en lang årrække har ejendomsadministration af mange været betragtet som "en lidt støvet" branche, hvor markedet har været vant til en gængs måde at operere på. Vi ønsker at være "et friskt pust", som med et nyt koncept henvender os til både små og store foreninger, som skal have mulighed for at få professionel administration til en fornuftig pris. Vi har gjort op med høje priser og lange bindingsperioder og tilbyder istedet WehnerOnline Administration, der omfatter alle normale ydelser indenfor ejendomsadministration samt en række fordele bl. a. en vedligeholdelsesfri up-to-date hjemmeside.


Tryghed:


De fleste af os befinder sig bedst med at have ordnede forhold, gode naboskaber, færrest mulige bekymringer og en god og sund økonomi, som giver os frihed til at gøre det, vi har lyst til indenfor de givne økonomiske rammer. Dette gælder også for fællesskaber som Ejerforeninger og Andelsboligforeninger. 

For at sikre friheden til økonomisk råderum, kræves der en god administrator, som har styr på foreningens forhold. En specialist, der er i stand til at administrere vigtige områder som økonomi samt juridiske og finansielle forhold - her kommer vi ind i billedet.

Netop økonomien har stor bevågenhed hos Wehner Administration. Vi ved, at en dårlig økonomi sætter kedelige begrænsninger for vore udfoldelsesmuligheder, bl. a. når det gælder en ordentlig og forsvarlig vedligeholdelse af fast ejendom. Desuden er det vigtigt, at ejendommens finansiering er optimal. For at sikre den bedste juridiske rådgivning har vi et tæt samarbejde med advokater, som har de fornødne forudsætninger for at rådgive om de opgaver, der opstår for bestyrelser og foreninger. Dette sikrer samtidig, at foreningen ikke pålignes unødige omkostninger - med andre ord betales der ikke for ydelser, man ikke får.

Hos Wehner Administration sætter vi en ære i at leve op til det, vi lover. Det vi bl. a. lover er administrationsløsninger af høj kvalitet samt at agere som en seriøs og kompetent samarbejdspartner med høj troværdighed og forretningsmoral. Og prisen - den er naturligvis konkurrencedygtig.

Såfremt der måtte ønskes et uforpligtende tilbud på ejendomsadministration af netop Jeres forening, er vi kun to klik væk.

Vi kan naturligvis også kontaktes telefonisk, hvor vi eventuelt kan aftale et uforpligtende møde.